Live formidling

Her eksempler på nogle af de mange oplæg og workshops jeg har afholdt. De fleste oplæg har været skræddersyet til kundernes behov og budgetter.

Konferencier ved Unge Forskere

Jeg havde den store fornøjelse at være konferencier/finale-plads-kårer, ved flere af landets semifinaler i Unge Forskere 2016. I opgaven lå også at besøge samtlige deltagende grupper, og finde ud af hvad de imponerende deltagere havde lavet. Der er masser af talent derude!

Science-shows i Kina

Den danske ambassade i Beijing, afholdt arrangementet “Happy Healthy Creative Children” og der lavede jeg fysikdemonstrationer. Masser af glade kinesiske børn blev vakuumpakket og fik gaver med hjem. Fotograf: Hanna Liv Leanderdal

Workshops på Big Bang konferencen

Siden 2014 har jeg stort set hvert år afholdt workshops på Big Bang konferencen. Enten alene eller med samarbejdspartnere. Oplæggene har spændt fra rene demonstrationer af eksperimenter, til workshops hvor der skulle pakkes eksperimenter til mere end 50 deltagere.

Rumstations-workshop

Oplæg for genbrugsambassadørerne fra Vejen Kommune, med demonstration af en lille rumstationsmodel, med levende mus og datalogning. Fire 6. klasser var igennem det 1,5 time lange program, med indbygget bevægelse i undervisningen.  Foto: Jacob Svendsen.

Interview i DR koncertsalen med Andreas Mogensen

Havde den meget store fornøjelse at interviewe Danmarks første astronaut på scenen i DR Koncertsalen – foran 1200 elever! Se interviewet her. Interviewet blev tilrettelagt i et samarbejde med ESA og DR, og DR stod for afviklingen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen fra DR.

Foredrag for Natur-videnskabernes Hus

i Bjerringbro holdt jeg oplæg om vejrets fysik, for Center For Undervisningsmidler (CFU). Til foredraget blev der uddelt undervisningsmateriale produceret til oplægget.

Oplæg om materialer på KEA

På KEA afholdtes et kortere 45 min oplæg for et hold designstuderende, der arbejdede med nye materialer, der gav dem et indblik i verdens byggesten, nemlig atomerne og molekylerne.