Explainers
Eksempler på producerede videoer, animationer og undervisningsmaterialer
Hverdagsfysik
Hvor hård er en kogt kartoffel? Hvad påvirker en powerbanks levetid? Hvordan kan en højttaler spille flere toner på samme tid? På siden hverdagsfysik.dk ligger 15 pakker rettet mod danske gymnasieelever, der hjælper elever i gang med at udføre deres egne undersøgelser. Projektet havde mange samarbejdspartnere, og blev gavmildt støttet af Novo Nordisk Fonden.
Testoteket
I mange år har jeg samarbejdet med Kasper Berthelsen fra “Afdelingen for kitler og kolber”, om at lave eksperimentbeskrivelser og videoer til hjemmesiden testoteket.dk. Samarbejdet har varet i mere end 10 år.
Undervisningspakker til gymnasier
Jeg har været redaktør og videoproducent på en række undervisningspakker for Roskilde Universitet. Undervisningspakkerne henvender sig til gymnasieelever, og er en del af Roskilde Universitets rekrutteringsstrategi. Pakkerne består af videoer, artikler, opgavesæt samt forskellige muligheder for at besøge Roskilde Universitet. Projektet var flerårigt, og jeg endte med at stå for 4 pakker.
Podcasten Forklaringsfabrikken
For GoLittle laver Kasper Berthelsen og jeg podcasten Forklaringsfabrikken, hvor børn skriver ind og spørger om nærmest alt. Vi producerer dem løbende og der ligger allerede 20 afsnit i appen. Tryk på playeren for at høre eksemplet “Hvorfor bliver skyerne hængende i luften?”. De resterende skal du ind og oprette et abonnement for at høre, men der er mulighed for at oprette et 30-dages prøve-abonnement.
Mønsterbrydende Science
Til mbscience.dk har jeg produceret 20 fysikvideoer med korte små forklaringer på regneopgaver. Kunden leverede selv videokladder af hvad der skulle tegnes og fortælles, og jeg har så stået for at producere en tegnefilm fra kundens kladde. Fortælleren er Kim Vedel Pedersen. Videoeksemplet er fra undersiden om kinematik.
Frederiksberg Gymnasium har fået støtte fra Villumfonden til dette projekt.
Nordic Esero
Video for Nordic Esero hvor Andreas Mogensen fortæller om sin rejse til rumstationen ISS. Videoen er en sammenfletning af 3 eksisterende videoer fra ESA, samt et interview med Andreas Mogensen.
Videnskanylen
Undervisningsfysik har animeret, programmeret og været faglig redaktør på manuskripter til alle videoerne på videnskanylen.dk. Projektet er støttet af Udlodningsmidlerne og er et samarbejde med virksomhederne Klørkonge.dk og Sententia.
Vildmedrummet.dk
Undervisningsfysik har produceret 4 pakker med videoer og opgaver, der ligger på vildmedrummet.dk